Kategoriarkiv: Undervisning

Book Tobias Dalager på 40966213

Tobias Dalager (f. 1984) har optrådt med Poetry Slam siden 2007 og er én af landets mest anerkendte og erfarne performancepoeter. Han er tidligere tredobbelt Fynsmester i Poetry Slam, og han har 5 gange kvalificeret sig til DM, hvor hans hidtil bedste placering var en andenplads i 2016. Han har været med til at starte Poetry Slam-scener op og drive dem i Odense, Svendborg, Aarhus og Horsens, og han har både fået udgivet digte og noveller.

Han underviser i Poetry Slam og skrivekunst på Aarhus Kommunes Biblioteker både for folkeskoleelever og voksne bl.a. på Dokk1 og på Viby Bibliotek, hvor han står for forfatterværkstedet “Vi Skriver Sammen”, og han lægger dertil sin vej forbi mange forskellige uddannelses- og kulturinstitutioner med sin undervisning og sine optrædener.

Tobias Dalager har bl.a. tidligere optrådt 3 gange på NorthSide, 4 gange på Det Kongelige Teater, 8 gange på ARoS og 6 gange på Odense Spoken Word Festival, som han også var kunstnerisk konsulent for i år 2015. Han var varmet op med spoken word for bl.a. Malk de Koijn, TV-2, Bersærk og Shades of Blue og er konferencier for De Grimmeste Aftner og GrimFest.

I 2019 var Tobias Dalager “huspoet” på ARoS, hvor han både optrådte med og fik udstillet flere af de digte, som han skrev til årets udstillinger. Han er udover sin store interesse for litteratur meget interesseret i både kunst og musik og underviser også i fusion af de forskellige kunstarter. Ved siden af sin kunstneriske karriere er Tobias Dalager biblioteksformidler og projektleder på Aarhus Kommunes Biblioteker, hvor han som læseguide også står for fælleslæsninger.

Den 15. august 2024 udgives Tobias Dalagers nyeste digtsamling ‘Om nogle år’ på Byens Forlag. Der er udgivelsesreception for digtsamlingen lørdag den 17. august kl. 14.00 hos Byens Forlag og Bogcafé på Borggade 5, 8000 Aarhus C.

Tobias Dalager kan bookes på telefon: +45 40966213 til alt fra spoken word og optræden med poetryslam til indslag ved firmafester, skrive- og litteraturundervisning og som konferencier til festivaler, koncerter, konferencer, prisuddelinger og andre events:

Undervisning på Dokk1

F458AE57-65A8-46CC-BB1F-FD5C09B12D0B

Den 30. oktober underviste Tobias Dalager for over 10. gang i år folkeskoleelever i poetryslam på Dokk1 sammen med sin gode kollega og biblioteksformidler Jesper Kirkegaard, som udover at arbejde på Dokk1 også er stand up-komiker, poetryslammer og story slammer.

Det underholdende og lærerige 3 timer lange modul, som Jesper og Tobias har sat sammen begejstrede endnu engang elever og lærere – derfor åbnes der nu op for, at interesserede dansklærere kan booke Jesper og Tobias til at komme ud og undervise i det. Kontakt: 40966213.

Undervisning på Silkeborg Højskole

E86908AF-16DE-4659-BC99-27237E313746

Den 11. oktober underviste Tobias Dalager i poetryslam og i at skrive og performe sine tekster på Silkeborg Højskole. I løbet af undervisningen fortalte Tobias om poetryslams udvikling, forløbere og væsenligste inspirationskilder. Dagen blev afsluttet med oplæsninger fra eleverne med de tekster, der var kommet ud af dagens skriveøvelser.

Undervisning i skrivekunst på Engelsholm Højskole

353047B1-3AED-44F1-800E-B49CD967D92A

 

 

 

 

 

 

I september og oktober underviste Tobias Dalager i skrivekunst på Engelsholm Højskole. Han medbragte mange sjove, underholdende og effektfulde selvudviklede skriveøvelser, og eleverne arbejdede med både poetiske, dramatiske og humoristiske virkemidler.

Undervisningen fokuserede både på at komme i gang med at skrive på en sjov måde, på at arbejde med sin performance, når man optræder med sine tekster og på at kombinere sine tekster med kunst og sin kunst med poesi.

 

Undervisning på VIA University College i Silkeborg

C3A72862-7E1A-4A3F-B7C3-429825C15325

Den 2. oktober underviste Tobias Dalager fremtidens dansklærere i litteratur og mundtlighed med udgangspunkt i poetryslam på VIA University College i Silkeborg. Undervisningen havde både fokus på kreativ skrivning og kropssprog og performance, når man læser op, og når man underviser. Hvordan man fanger publikum og/eller elevers opmærksomhed og når ind til dem.

Foredrag om poetry slam på Nordfyns Gymnasium

Fredag den tyvende marts 2015 holder Tobias Dalager et 90 minutters foredrag om poetry slam for 170 2. g-elever på Nordfyns Gymnasium. Foredraget vil gå i dybden med kunstarten og genren spoken Word, som poetry slam er vokset ud af. Eleverne vil blive klædt på med redskaber, så de har de bedst tænkelige forudsætninger for selv at skrive et poetry slam digt. På denne måde vil foredraget gå “behind the slams” og eleverne vil få et indblik i de poetiske virkemidler såvel som teknikker omkring flow, teater og comedy. Undervejs i foredraget vil Tobias Dalager eksemplificere teknikkerne ved at performe sine egne tekster og vise udvalgte videoklip fra andre poetry slammere. 

 

Poetry slam-workshop på Rantzaugsminde Efterskole

Mandag den sjette oktober 2014 er Tobias Dalager gæsteunderviser sammen med Vagn Remme, når PSFyn står for en poetry slam-workshop på Rantzaugsminde Efterskole for tre tiendeklasser og to niendeklasser. Dagen afsluttes med en poetry-slam konkurrence, hvor de tre modigste og dygtigste elever fra hver klasse dyster om, hvilken klasse der skal løbe af med titlen som Rantzaugsminde Efterskole-mester.