Tobias Dalager er poetisk konsulent, når Odense Spoken Word Festival for sjette gang løber af stablen den 12. – 22. august 2015. Han har bidraget med ideer til programmet, og vil stå for en række poetiske eksperimenter ved siden af det officielle program, hvor han bl.a. optræder sammen med Benny Andersen på en båd på Odense Å, som vært for en åben scene, til en poetryslam-konkurrence, som en del af et cross over-arrangement og læser op i forbindelse med Litterær Lounge.