Poetryslam kaldes også “poesiens kampsport” og blev opfundet i 1980´erne af Marc Smith i Chicago. Det første show regnes for at være blevet afholdt i 1986. I 1999 bragte digteren Janus Kodal poetryslam til Danmark.

Konceptet har til hensigt at gøre digtoplæsninger mere underholdende og publikumsvenlige og at koble tekst, ord og performance. Det forsøges opnået ved at gøre oplæsningen af digte til en sportsgren.

Der stiller som regel 10 poetryslammere op, når der afholdes shows og konkurrencer. De får point for deres optrædener fra 5 tilfældigt udvalgte dommere blandt publikum. Dommerne kan give point fra 0,0 til 10,0, hvor 10,0 er det bedste.

Der er oprindeligt 3 regler i poetryslam:

1. Man skal selv have skrevet sine poetryslam-tekster.
2. Man må kun bruge 3 minutter og 10 sekunder på at performe sine poetryslam-tekster.
3. Man må hverken bruge rekvisitter, kostumer eller instrumenter til at performe sine poetryslam-tekster.

De 6 poetryslammere ud af de 10, som har fået det højeste antal point fra dommerne i første runde for deres første tekst og performance går videre til anden runde, hvor de som oftest vælger at optræde med en anden tekst. Denne tekst og performance får de også point for. Pointene fra runde 1 og runde 2 lægges sammen, og de tre poetryslammere, som nu har flest point går i finalen, hvor pointene fra runde 1 og runde 2 nulstilles. Så den bedste optræden fra de 3 poetryslammere, som regel med en tredje tekst, i finalen, vinder konkurrencen og titlen og muligheden for at slutte af med en sidste tekst og aftenens sidste ord – et vinderslam.

Når dommerne udvælges blandt publikum sikres det af arrangørerne, at ingen af de valgte pointgivere kender de optrædende poetryslammere personligt. En ekstra sikring imod vennehjælp og fjendeforhindringer findes deri, at det højeste og laveste point, man får for sine tekster, fjernes, så det kun er de 3 midterste, som anvendes, hvorved man højest kan få 30 point pr. runde. Finder aftenens MC eller arrangører ud af, at der er nogle af dommerne, som kender en af deltagerne i konkurrencen personligt, så bliver poetryslammeren diskvalificeret og de selv bliver frataget pointmappen, måske smidt ud fra showet og får måske karantæne. Det afgøres også af MC´en.

Der dømmes i dag stort set efter de samme regler, som man gjorde, da poetryslam blev opfundet i 1986. Dog er der kommet en fjerde regel til, som åbenbart har været nødvendig at tilføje: Man må ikke være nøgen på scenen.

I Danmark findes der både lokale mesterskaber og et Danmarksmesterskab. Man kan således blive både Københavnsmester, Aarhusmester, Fynsmester og Aalborgmester ud over naturligvis Danmarksmester. De regionale mesterskaber er åbne for alle landets slammere og med titlerne her følger som regel en kvalifikation til Danmarksmesterskabet. Derfor er det ikke unormalt som for eksempel i år (2020), at Københavnsmesteren er en fynbo, at Aarhusmesteren er en københavner (som lige er flyttet til Aarhus), at Aalborgmesteren bor i Midtjylland og at Fynsmesteren er herningenser. Vinder man Danmarksmesterskabet, kvalificerer man sig til VM, som afholdes hvert år i Paris. I USA regner de, som i så megen anden sport, deres nationale mesterskab som Verdensmesterskabet, hvorfor man på sin vis kan snakke om, at VM afholdes to gange om året.

I forhold til reglerne er der lige lidt flere detaljer og nuancer, som man kan læse videre om herunder, hvis man er interesseret i at vide lidt mere om poetryslam – på et lidt mere nørdet niveau (ment positivt):

Selvom man selv skal have skrevet sine tekster, må man gerne citere i et rimeligt omfang. Det er showets MC og konferencier, som afgør, hvorvidt teksterne er originale. Brydes reglen så medfører det diskvalifikation.

Straks man henvender sig til publikum enten med ord eller bevægelser og påbegynder sin performance, så startes tiden. Som regel vil en point- og tidtager holde styr på, om tidsreglen overholdes eller ej. Brydes reglen, så får man en tidsstraf. Denne straf er på 0,5 point for hvert påbegyndte 10. sekund.

Det er som regel nemt at afgøre, om der anvendes instrumenter – men sværere kan det være at vurdere, om der anvendes kostumer og rekvisitter. Som regel dømmer aftenens MC efter princippet, at tøj, som poetryslammeren ville gå med til dagligt ikke er at regne for et kostume – især hvis tøjet ikke bruges til at fremhæve noget i teksten eller den givne performance. Med hensyn til rekvisitter så er det naturligvis nemt at afgøre, hvis en poetryslammer tager et lyssværd, en cykel eller en klase bananer med op på scenen. Det må man ikke.

Sværere er det at vurdere, om der er tale om en rekvisit eller ej, hvis for eksempel det papir, man har sin tekst skrevet på, og som man læser op fra, er i størrelsen A1 XXL, har form som en rulle toiletpapir eller hvis man undervejs laver papirsflyvere ud af det – eller hvis man bruger mikrofonen til at jonglere med eller mikrofonstativet som en dansepartner. Man må gerne tage tekster eller bøger med op på scenen og læse op fra – eller tage sin mobiltelefon eller IPad med og læse op fra skærmen – og man må naturligvis gerne bruge både mikrofon og stativ i forhold til nemmere at kunne læse sin tekst op og også sikre sig at den bliver hørt. Men som regel gør den fortolkning af reglen sig gældende, at bruger man disse remedier på anden vis og for, for eksempel at understøtte teksten i sin performance, så må de opfattes som en rekvisit, og så diskvalificeres man. Men det er op til showets MC at afgøre.

Til de store mesterskaber får alle publikummer som regel også en stemme i forhold til at afgøre, hvilken poetryslammer, som skal løbe af med titlen for eksempel som Fyns- eller Danmarksmester. Disse publikumspoint uddeles som regel efter finalerunden og tæller 50 % ligesom dommernes point tæller 50 %.

De sidste 15 år er poetryslam blevet mere og mere populært både i Danmark og i resten af verden. Der er både kommet flere scener til i Danmark, og der kommer også langt flere publikummer til shows og konkurrencer. Til langt de fleste shows i dag er salene fyldte og totalt udsolgte og scenerne er større end tidligere. Der er også kommet flere slammere til, færre stopper efter en kort periode på scenen, og flere poetryslammere er blevet semiprofessionelle eller på det nærmeste så professionelle, at de helt eller delvist kan leve af at optræde med (og undervise i og/eller arrangere) poetryslam.

Med den stigende popularitet og professionalisering er der også kommet mere fokus på, at reglerne overholdes til punkt og prikke. Tidligere blev reglerne i større grad set som noget, som skulle være med til at sikre, at de shows, som blev afholdt var så underholdende som muligt. Tidsreglen skulle være med til at forhindre, at publikum skulle høre på en “mindre god tekst” for længe. Men kom en dygtig slammer med en god tekst, som varede måske 5-10 minutter, så bakkede ikke kun publikum men også arrangører og MC op om det – og ofte blev der faktisk ikke engang givet strafpoint (der blev måske delt en “poetry-lammer” ud i stedet – et kærligt slag på skulderen eller lignende).

Kostume- og rekvisitreglerne var på samme måde med til at forhindre, at der var for meget gøgl på scenen, og at de shows som blev afholdt ikke blev for useriøse. Men havde en poetryslammer udtænkt udklædning og rekvisitter på en god og passende måde, så den performance, som blev leveret faktisk blev løftet, så var der også tidligere stor støtte til den slags hele vejen rundt. En overtrædelse heraf kunne måske tidligere blive straffet med et antal armbøjninger – eller noget andet, som publikummerne ville synes var sjovt på aftenen.

Sådan er det ikke længere. I dag dømmes regelovertrædelser som oftest meget hårdt. Ikke bare til de store konkurrencer, hvor der altid har været strengere krav. Det deler vandene blandt poetryslammerne, om man er glad for eller ked af denne udvikling. Flere poetryslammere, som har været med i mange år, er af den opfattelse, at det har taget noget af hyggen, kreativiteten og legen ud af poetryslam og skabt en mere højtidelig – men også nervepirrende – stemning. Lige meget hvad så er det altid en stor oplevelse at tage til et poetryslam-arrangement. Som regel får man både grin og inspiration, bliver bevæget og også lidt klogere af at købe en billet.